Artiklen indeholder reklamelinks
Vinteren nærmer sig med små hastige skridt, og før vi ved af det, står vinteren for døren, og det er atter blevet tid til vinterferie. Mange vælger i deres vinterferie at hoppe i skitøjet, tage skiene over skulderen og tage på skiferie til de kolde pister.
De fleste husker solcremen, når turen går sydpå. Ofte er det en af de første ting på pakkelisten, og bliver prioriteret højt, når turen går til de varmere lande med masser af soldyrkning. Derimod er det ikke alle, der lige husker at få solcremen med, når den står på skiferie, og man står og skal pakke til et ophold i de kolde bjerge.
Mange ser det ikke som en nødvendighed at få solcremen pakket i tasken, når den står på sne, ski, og skitøj. Men selvom du ikke skal ligge og solbade i bikini eller badeshorts på din skiferie, er det stadig en rigtig god idé at huske at få solcremen med.
Derfor er solcremen vigtig
Når man står på ski, gør man det ofte i bjergområder, der ligger i flere kilometers højde. Da man befinder sig tættere på solen i de høje bjerge, er solen her ofte meget kraftig, og solens stråler også mere skadelige. Samtidig er man på skiferien omringet af et snedækket landskab, der reflekterer solens stråler, sådan at du får solens stråler i en forstærket form – også kaldet albedo-effekten.
Gammel sne, der er trykket og presset ned, kaster omkring 30-50 % af solens stråler tilbage, mens nyfalden sne reflekterer omkring 80 % af solens stråler tilbage.
Du har måske før hørt om, at man er mere udsat for solskoldning, når man solbader eller bader om sommeren, fordi solen reflekteres i vandet og kaster lys tilbage. Vand reflekterer ca. 5-10 % af solens stråler tilbage. Det er derfor ikke tilnærmelsesvis ligeså meget sol, der kastes tilbage ved vand som ved sne.
Selv når det er overskyet, bliver solens stråler kastet tilbage fra både den nye og gamle sne. Du skal derfor være meget opmærksom på solen, når du tager afsted på skiferien. Det betyder, at det kan være en god idé at lade skægget stå, hvis du er mand, og ellers husk solcremen.
Vælg den rigtige solcreme
Solcreme er ligeså vigtig, hvis ikke mere vigtig på skiferien end på solferien. Det betyder også, at det ikke er ligegyldigt, hvilken solcreme du pakker i tasken.
Generelt lyder anbefalingerne, at man på en rejse sydpå skal bruge faktor 30 eller 50. Det samme gælder, når turen går til bjergene på skiferien. Derudover er det en god idé at vælge en solcreme med både fysiske og kemiske solfiltre, så du er maksimalt beskyttet mod solens kraftige stråler.
Vichy har lavet en lang række solcremer til både ansigt og krop med høj solfaktor, der både har kemiske og fysiske solfiltre, så du er godt beskyttet. Vichy har blandt andet også lavet en solstift, der kan være rigtig god at bruge på de særligt udsatte steder som næse, ører og læber.
En god solcreme med en høj solfaktor er dog ikke altid nok. For at du er tilstrækkeligt beskyttet, er det vigtigt, at du smøre en rigeligt mængde solcreme i hele ansigtet og særligt under hagen og bag ørene. Så er du klar til at nyde skiferien uden at skulle bekymre dig om rød og solskoldet hud.