Artiklen indeholder reklamelinks
Danskere er vilde med sol og det at være solbrun er et hit. Derfor bruger mange solariet til dette formål, og i dag er den hyppigste kræftform i Danmark, hudkræft. Det skyldes brug af solarie, men også det dårlige kendskab til, at beskytte sig for solens stråler.
Tager man alle lande i verden ligger Danmark nu på femtepladsen over de lande, hvor man ser flest tilfælde af modermærkekræft, og det er på trods af vores mindre gode somre, lange vinterperioder og generelt ikke så meget sol, som andre sydlige lande.
Det er helt klart, at solariet er skyld i dette, for de udsender kunstig UV- stråling. Ved kunstig UV- stråling er man sikker på, at risikoen er øget for kræft i huden. Går man i solarie inden man fylder 35 år, er risikoen helt oppe på 60 % for at udvikle hudkræft. Des yngre man er, jo større er risikoen for kræft, når man går i solarie.
Teorien om, at sol og solarie giver hudkræft er ret så enkel – for jo flere UV- strålinger du modtager, og jo flere forbrændinger du får – jo større bliver risikoen for, at du udvikler hudkræft.
Solarieforbud
Fra år 2009 til 2012 var der store og mange diskussioner, om der skulle lavet et forbud for unge under 18 år, at gå i solarie. Dog trådte forbuddet aldrig i kraft, fordi flere mente, at man ikke kunne forbyde solarie, hvis unge på 16 år skulle have stemmeret. Stemmeretten blev dog heller ikke ændret.
I dag har man i stedet sørget for, at informere om at det er sundhedsskadeligt at gå i solarie hvis man er under 18 år. Det skal dog siges, at undersøgelser viser, at risikoen for modermærkekræft er høj indtil man er 35 år.
Kroppen vokser som regel indtil man er omkring 20 år gammel. Her er kroppen under udvikling og har brug for at være sund og rask. Benytter man solariet i en ung alder, vil kroppen reagere hurtigere på den kunstige UV- stråling.
Børn og unge skal derfor holde sig fra solariet, da de er mest udsatte for den kunstige UV- stråling.
Solarie standarter i DK
Danmark er medlem af EU, og derved skal vi altså overholde visse standarter, også i solarierne. Selvom der er regler omkring solarierne, mener flere at disse standarter for bl.a. stråling er for høj. Den kunstige UV- stråling i solarierne er gennemsnitlig på UV- indeks 12. Denne stråling svare til en meget varm sommerdag i Sydeuropa.
I Danmark er der heller ingen krav om, hvilken uddannelse personalet i solarierne skal have. For det meste er der slet ikke nogen man kan spørge til råds, når man kommer i et dansk solcenter. Skulle der ske at være en ansat, er det langt fra sikkert, at man får den rette rådgivning omkring solariet.
Kræftens bekæmpelse har nogle store ønsker om, at der bliver lavet et forbud for børn og unge under 18 år. Med en aldersbegrænsning kan man redde mange liv. Dertil mener de også, at der skal ansættes personale som er uddannet eller har kurser i solarie brug – og selvfølgelig at der kommer kontrol i alle solcentre, så ingen under 18 år kan komme ind.
Der er ikke noget mærkeligt i, at Kræftens bekæmpelse har disse ønsker, for sådan er det i mange andre lande. De lande som har forbud ligger heller ikke så højt på huskæfts listen som Danmark gør.