Artiklen indeholder reklamelinks
Solen har mange stærke kræfter, og det er meget vigtigt, at vi passer på og har respekt for den. Solens stråler er kraftige, og de er skyld i solskader. Men hvem skal egentlig have skylden, når du får forbrændinger, bliver skoldet eller det der er værre? Det skal du.
Du er din egen herre, og naboen kommer ikke og beder dig om, at tage noget solcreme på. Tjek din hudtype ud, og se efter hvor store tendenser du har til enten at blive rød eller brun. Lige meget hvad, er det altid vigtigt, at beskytte sig mod solen – også om vinteren.
Solbeskyttelse bliver ofte undervurderet også kommer skaderne. Du kan sagtens være beskyttet af tøj, solcreme eller en parasol og blive skoldet alligevel. Det gælder om, at tænke sig godt om, og passe på sig selv og sin hud, især når solen står højt på himlen, hvor den er rigtig skarp.
Solfaktor og destination
Solen skinner året rundt, men det er klart, at der på nogle tidspunkter på året er mere brug for solcreme, end på andre tidspunkter. Dog skal du holde meget øje med solens styrke, hvis du har en hudtype, der ikke kan tåle så meget sol. Derfor skal man altid være forberedt på, at solen kan skinne hele året rundt.
Det største og mest hyppige spørgsmål er, hvilken faktor er den rigtige – og betyder feriedestinationen noget?
Din hudtype spiller den største rolle, når man skal finde den rette solfaktor – dertil kommer det også en smule an på om man er i Danmark, Tyrkiet eller Australien, og om det er sommer eller vinter.
Bruger du den rette solfaktor og de rigtige mængder, så kan solfaktoren sørge for, at du undgår at blive solskoldet og få forbrændingen og andre symptomer deraf. Du mindsker også risikoen for rynker og en hærdet hud.
Husk:
Brug rigeligt med solcreme – voksne skal bruge ca. 40 g. pr. indsmøring til hele kroppen, og børn skal bruge ca. det halve (20 g.). Bruger du mindre pr. gang vil du ikke opnår den beskyttelse, der står på solcremen – altså faktoren.
Du skal bruge en solfaktor, som passer til din hud. Dog skal det siges, at der ikke er meget forskel på solfaktor 15 og 30, ud over prisen. Solfaktor 15 stopper 93,3 % af UV-strålerne, mens solfaktor 30 kun stopper 3,4 % mere (97,7 %). Derfor kan man spare penge ved at købe mere solfaktor 15 også smøre lidt oftere.
Dit hoved, nakken og skuldrene er meget udsat, så her vil det være en god idé, at bruge en højere solfaktor eller smøre endnu oftere med en lav.
Nogle hudtyper har ikke brug for en faktor 15. For at finde ud af, om du er en af dem, skal du kende din hudtype, men også hvor stærk dagens og solens UV -stråling er i dit område. UV –stråling er meget svingene, og den bliver stærkere jo længere sydpå du kommer.
Sol og D-vitamin
Det anbefales ikke at du gemmer dig for solen, hvis du ikke kan tåle den. For solen udsender disse UV-stråler igennem dens lys, hvilket er vigtigt for vores velvære ikke mindst pga. D-vitamin.
D-vitaminet bliver dannet og optaget i kroppen, når UV- strålerne rammer huden. Så selvom du tager sol med omtanke, bruger solcreme, og opholder dig i skyggen ved middagstid (12-15), når kroppen at optage den mængde D-vitamin den har brug for.
Det kræver ikke mere end blot 20-30 minutter i solen, før kroppen har dannet nok D-vitamin. Gør det et par gange om ugen, og dit lager vil være stabilt og godt.
Dette D-vitamin-lager bygges op om sommeren, hvor solen skinner mest – og gemmes på laget til vinter, hvor solen ikke er fremme i ligeså mange timer. På den måde, bliver det svært at løbe tør for D-vitamin. Skulle det alligevel ske, kan man spise sig til det.