Artiklen indeholder reklamelinks
Vi har efterhånden alle lært at beskytte vores hud mod solens stråler ved hjælp af solcreme. Solens ultraviolette stråler giver os D-vitamin, som er sundt for vores immunsystem, men de kan altså samtidig være enormt skadelige. Derfor kan man sige, at solen er sund i de rette mængder, og hvis man husker at beskytte sig.
Til det formål findes forskellige typer af solcreme. Nogle som spray og andre som fed creme. Det er forskelligt fra person til person, hvilken solcreme man har det bedst med at bruge. Det handler dog ikke kun om, hvilken konsistens man kan lide, men også om hvilken slags solcreme huden bedst kan tåle.
Der findes, populært sagt, lige så mange forskellige producenter af solcreme som typer af hud. Hvis man fx ønsker en solcreme, der er udviklet til at beskytte sensitiv hud, kan man med fordel vælge solbeskyttelsesprodukter fra Dermalogica. Disse indeholder også jordmineraler, udjævner samtidig hudfarven.
Solcreme med kemisk eller fysisk solfilter – eller begge?
Det er solfilteret i solcremen, der beskytter mod de skadelige, ultraviolette stråler fra solen. Der findes to slags filte: Et kemisk solfilter og et fysisk solfilter. Nogle solcremer indeholder begge. De forskellige former for solcreme har altså forskellige måder at beskytte huden på, og passer til forskellige typer af hud.
Som med så meget andet, er der fordele og ulemper ved de tre overordnede typer solcreme:
Solcreme med kemisk solfilter er ikke så fedtet, og er derved lettere at smøre ud. Det beskytter huden mod solen ved at trænge ind i det øverste lag og absorbere de ultraviolette stråler, før de når ned til de nederste hudlag. Strålerne er nemlig først farlige, hvis de når helt ned i huden.
Desværre er der mange, der ikke kan tåle det kemiske solfilter. De oplever blandt andet svie og kløe efter at have påført det. Det kemiske solfilter kan, med andre ord, resultere i en allergisk reaktion. Derfor skal man ikke benytte solcreme med kemisk solfilter, hvis man har en sensitiv hud.
Som tidligere nævnt findes der heldigvis producenter som eksempelvis Dermalogica, der laver produkter, som er tiltænkt mennesker med en sensitiv hud. Med sådanne skånsomme produkter beskytter man altså sin hud både mod solen og mod allergiske reaktioner.
Solcreme med fysisk solfilter er derimod sværere at smøre ud, fordi konsistensen er en anden. Det fysiske filter beskytter ved at lægge sig som en hinde på huden, og reflekterer så de skadelige ultraviolette stråler. Det fysiske solfilter vælges af dem, der enten har en sensitiv hud, eller som blot ikke ønsker at udsætte sin hud for de kemiske solfiltre.
Sidst, men ikke mindst, findes der nogle solcremer, som indeholder både det kemiske og det fysiske solfilter. Det vil især være solcremer med en høj solbeskyttelsesfaktor, da den høje faktor kun opnås ved at kombinere de to typer filtre.
Hvor meget solcreme skal jeg bruge?
Mængden af solcreme afhænger af hvilken størrelse man har. Det gængse råd er dog, at man aldrig må spare på solcremen. Hvis man skal opnå den rette beskyttelse, skal man som voksen benytte omkring 40 ml, hvilket svarer til en god håndfuld. Et barn skal smøres med omkring 20 ml for at kunne dække hele kroppen.
Der er dog også andet, man kan gøre for at opnå den bedst mulige beskyttelse:
- Tag solcreme på efter hver svømmetur – også selvom solcremen er vandfast
- Vær opmærksom på holdbarheden så faktortallet stadig er reelt
- Påfør solcremen i god tid så den har tid til at virke
- Søg skygge mellem kl. 12 og kl. 15
Helt grundlæggende skal man altså bruge sin sunde fornuft. Solcreme kan ikke anvendes til at forlænge tiden i solen, men kan blot bruges som beskyttelse på de tidspunkter, hvor man befinder sig direkte i solen. Der findes ingen solcreme, der kan blokere fuldstændig for solens stråler. Derfor er det vigtigt at søge skygge, når solen er højest på himlen og generelt undgå at være direkte i solen for lang tid af gangen.