Artiklen indeholder reklamelinks
I sommermånederne er det for alvor vigtigt at smøre sig ind i solbeskyttelse, da UV-indekset typisk er højere i sommermånederne end resten af året. Der findes dog et hav af forskellige typer solbeskyttelsesprodukter, og det kan derfor også være en svært at finde ud af, hvilket produkt man skal vælge. For hvad er egentlig forskellen mellem sollotion, solcreme og sololie? Og virker alle tre typer solbeskyttelse lige godt? Det giver vi dig svaret på her.
Forskellen på solcreme, sollotion og sololie
Solcreme bruges ofte som en samlebetegnelse for både solcreme og sollotion. Men der er faktisk en forskel på disse to. Sololie skiller sig til gengæld lidt mere ud fra både solcreme og sollotion, men kan være lige så god som solbeskyttelse på trods af, hvad mange måske tror. Herunder kan du læse mere om forskellen på de tre typer solbeskyttelsesprodukter.
Solcreme
Solcreme er ofte tykkere og mere cremet i konsistensen og indeholder mere fedt end sollotion gør. Det kan medføre, at solcremen føles lidt fedtet og klistret på huden efter man har påført den, fordi cremen er længere tid om at trænge ind i huden. Hvis solcremen indeholder alkohol, vil den være mindre fedtet og klistret og tørre hurtigere ind i huden. Har man sensitiv hud, skal man dog passe lidt på med alkoholbaserede solcremer, da de godt kan irritere huden. Solcremer fås både til ansigt og krop hos flere forskellige mærker og både med og uden svanemærket.
Sollotion
Sollotion har en lidt lettere konsistens end solcreme, fordi den har et højere indhold af vand. Den føles derfor ikke nær så fedtet og klistret på huden som en ikke-alkoholbaseret solcreme. Dog kan den stadig godt fedte og klistre lidt, fordi det er nødvendigt at påføre et tykt lag for at opnå en tilstrækkelig beskyttelse mod solens stråler. Sollotion er formentlig nok en af de mest brugte typer solbeskyttelse til kroppen, og fås i mange forskellige udgaver hos en lang række af forskellige mærker.
Sololie
Sololier har en tyndere konsistens end både solcreme og sollotion. Det gør den mindre besværlig at smøre ud på kroppen, og derfor er der mange der tyer til denne type solbeskyttelse. Da sollotion er tyndere i konsistensen, kan det dog være en udfordring at smøre et tykt nok lag på huden. Derfor er det vigtigt at sørge for at bruge rigeligt for at være tilstrækkeligt beskyttet. Sololier er ikke lige så populære som solcremer og sollotions, men fås stadigvæk hos mange mærker. Pudderdåserne har blandt andet lavet en sololie på spray med solfaktor 30, som både kan bruges i ansigtet og på kroppen, og som både er ikke-fedtende og nem at fordele.
Hvilken type solbeskyttelse er bedst
En solcreme, sollotion og sololie der har den samme solfaktor (SPF) giver den samme beskyttelse mod solen – hvis man dog husker at bruge tilstrækkeligt af produktet. Hvis du derfor smører en håndfuld solbeskyttelse med solfaktor 30 på hele kroppen, så giver det dig den samme beskyttelse mod solens UV-stråler, uanset om det så er en solcreme, sololie eller sollotion du bruger.
Det kan være nemmere at smøre et tilstrækkeligt tykt lag solcreme på huden fremfor et tilstrækkeligt tykt lag sololie. Men hvis du synes, at det er træls og besværligt at skulle smøre en tyk creme på hele kroppen, inden du lægger dig ud i solen, kan en sololie være bedre for dig at bruge, fordi den netop er nemmere at smøre ud.
Dog handler det i høj grad om smag og behag, da alle typer solbeskyttelse virker ens og giver den samme beskyttelse. Den type solbeskyttelse der er bedst, er derfor også individuelt. Det er det produkt, som virker bedst for dig, og som gør, at du rent faktisk får smurt dig ind, der er den bedste solbeskyttelse.