Artiklen indeholder reklamelinks
De fleste af os ved, hvor vigtigt det er at passe på solen og beskytte os selv mod solskoldning med masser af solcreme i sommermånederne. Men faktisk skal du allerede være opmærksom på solens stråler i forårsmånederne. For selvom solen endnu ikke er så varm og skarp som om sommeren, kan forårssolen alligevel forårsage en hel del skade på din hud.
I år har vi samtidig også haft et usædvanligt godt vejr i april måned, og solens stråler har været kraftigere, end den plejer at være på denne tid af året. UV-indekset har været oppe på over 4, hvilket svarer til et moderat UV-indeks. Forårssolen har dermed været særlig skarp i år, hvilket betyder, at du faktisk kan blive solskoldet af forårssolen.
Derfor er forårssolen så skadelig
Generelt er det vigtigt at beskytte sig mod solens stråler i foråret. Det skyldes, at vores hud efter et langt vinterhalvår ikke er vant til at være i solen, og ikke har opbygget et tilstrækkeligt forsvar mod solens stråler endnu. I vinterhalvåret bliver pigmentet i huden, som er med til at beskytte huden mod solens stråler, nemlig mindsket, og huden er derfor mere følsom overfor solens stråler, når forårssolen rammer.
Med et UV-indeks på over 4, er solens stråler desuden særligt skarpe i år. Samtidig er der mange, der bliver lidt snydt af, at det ikke er så varmt udenfor i foråret, som det er om sommeren, og derfor sætter sig udenfor i solen uden at bruge solbeskyttelse.
Alt dette resulterer i en øget risiko for at blive solskoldet og få andre solskader som pigmentforandringer og pigmentpletter i foråret. Det er derfor også meget vigtigt, at du husker at beskytte dig selv mod solens stråler i forårsmånederne – også selvom solen måske ikke virker til at være så varm, og du måske føler, at det er unødvendigt.
Brug en god solcreme i forårssolen
Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man beskytter sig mod de skadelige UV-stråler fra solen, når UV-indekset ligger på tre eller derover. Med det høje UV-indeks for årstiden, som vi har haft i foråret i år, er det derfor vigtigt, at du bruger en god solcreme, som kan give dig tilstrækkeligt beskyttelse mod den skarpe sol.
Særligt personer med sart hud bør i høj grad beskytte huden med en god solcreme for at undgå at få solskader og blive solskoldet af forårssolen. Rudolph Care har lavet en række af forskellige solcremer til ansigtet, som både fungerer som dagcreme og solcreme, og som dermed kan erstatte din normale ansigtscreme. Det gør den særligt ideel at bruge i forårsmånederne.
Da solcremerne også fungerer som dagcreme indeholder de desuden også økologiske, naturlige og aktive ingredienser, der hjælper med at give god fugt og pleje til din hud udover at beskytte den mod solens skadelige stråler.
Ansigtssolcremerne fra Rudolph Care fås i både faktor 15, 30 og 50, så der er en faktor til alle hudtyper og behov. I forårsmånederne i Danmark kan en faktor 15 være tilstrækkeligt, hvis man har en mørk hud, mens en faktor 30 eller 50 vil være godt at bruge, hvis man har en lys eller sart hud og tendens til soleksem. Særligt, når UV-indekset er højt, kan det være en god idé at gå efter solcreme med lidt højere solfaktor.